23948sdkhjf

Først nu bliver økologisk vin økologisk

EU-landene har ændret praksis, så alle ingredienser fremover skal være økologiske i økologisk vin. Hidtil har der kun været krav til druerne.
De nye regler sætter en række skærpede krav til brug af behandlingsmetoder og tilsætningsstoffer i produktionen af vinen, så fremstillingen kommer på linje med de krav, man sætter til produktionen af andre økologiske produkter.

- Hidtil har det svaret til, at man kaldte en bolle for økologisk, hvis bare den var af økologisk mel, og så har resten af indholdet ellers kunnet være helt konventionelle råvarer og tilsætningsstoffer. Det er en sejr, at vi har fået de her regler, vi har hele tiden stået stejlt på, at der skulle være en række krav til hele indholdet, for at man kan kalde et produkt økologisk. Forbrugerne skal kunne stole på, at det de betaler for reelt er økologisk, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Ændrede regler for brug af tilsætningsstoffer
I den økologiske produktion begrænses brugen af en række tilsætningsstoffer, man normalt anvender i den konventionelle vinproduktion. For eksempel forbydes svovl, og der stilles krav om et betydeligt lavere indhold af sulfitter sammenlignet med konventionel vin.

Hidtil har der ikke været nogen regler for definitionen af økologisk vin, kun druerne har man kunnet kalde økologiske. De nye fælles regler betyder, at vin der i dag kun indeholder økologiske druer og derudover ikke lever op til de nye krav ikke fremover må mærkes som økologisk.

De nye regler for økologivin træder i kraft allerede for høsten her i 2012, og vinproducenterne, der vælger at producere under de nye krav, vil også kunne benytte EU’s fælles økologimærke på flaskerne.

Fakta:
Interessen for økologisk vin er kraftig stigende hos forbrugerne. Alene fra 2008-2009 kunne Danmarks Statistik konstatere, at salget af vin med økologiske druer var steget 35 %.

Efter de nye regler må en økologisk vin maksimalt indeholde 100 mg sulfitter pr. liter rødvin (i dag ligger det på 150 mg/pr. ltr. for konventionel vin) og for hvidvin 150 mg/pr. ltr. (200 mg/pr. ltr. for konventionel hvidvin). Dette gælder for vin med sukkerindhold under 2 gram pr. liter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083